Der kan være et større oprør på vej fra landmænd, der er vrede over, at deres jord ifølge en ny lov skal inddrages til natur, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Loven, der træder i kræft 1. september, fratager landmændene retten til at dyrke jorden 10 meter på hver side af 25.000 kilometer vandløb, uden at de får den ønskede kompensation. Derfor opfordrer flere landboforeninger direkte landmændene til at fortsætte med at dyrke jorden.
- Det er en klokkeklar ekspropriation, som skal udløse erstatning. Det eneste, vi er stillet i udsigt, er en årlig kompensation, som slet, slet ikke dækker vores tab. Desuden risikerer vi, at kompensationen afskaffes næste år.
- Vi opfordrer derfor vores medlemmer til at udvise civil ulydighed og nægte at etablere randzonerne, siger Jørgen Popp Petersen, formand for den sønderjyske landboforening LHN til avisen.
Også Landboforeningen Landbosyd opfordrer sine medlemmer til direkte at bryde loven. Bæredygtigt Landbrug, der har næsten 4000 medlemmer, har formand Flemming Fuglede Jørgensen "fuld forståelse for", hvis landmændene vælger at bryde loven.
- Der er tale om nødværge. Staten tager jo levebrødet fra folk uden at betale erstatning. Landmændene har købt og betalt den jord, som staten nu inddrager og åbner for offentligheden, siger Flemming Fuglede Jørgensen til avisen.
Landboforeningerne medgiver, at opfordringen kun giver mening, hvis alle landmændene står sammen. Konsekvensen kan blive så store bøder, at det kan true bedrifternes eksistens. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) advarer landmændene. De skal overholde loven.
- Det vil skade erhvervets image, og alternativet er endnu skrappere regler, påpeger hun overfor Jyllands-Posten.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie