Borgmester John Brædder, Guldborgsund, er bekymret for, at en - efter hans opfattelse - alt for langstrakt sagsbehandling i Miljøankenævnet kommer til at koste aktivitet og nye job.
Derfor går han nu til ministeren med sin bekymring. Problemet gælder det nye erhvervsområde ved afkørsel 43 på Nordfalster. Lokalplanen er vedtaget - men Danmarks Naturfredningsforening har klaget til Miljøankenævnet. Herfra er meldingen, at det vil tage omkring et halvt år mere at behandle sagen.
- Vi har tilflytter-virksomheder, som står “og banker på”. Nu har man meldt ud, at yderligere forsinkelser kan betyde, at man vil se sig om efter en motorvejsnær beliggenhed længere nordpå, forklarer John Brædder, som ikke kritiserer klageretten - men sagsbehandlingstiden.
- Det er mere end ærgerligt, tilføjer borgmesteren.
Hverken han eller direktøren for det nærliggende Cargo Syd , som er involveret i forhandlingerne med de nye virksomheder, kan sætte navn på de utålmodige firmaer.
- Det er fortroligt indtil videre. Men det er virksomheder af en type og en størrelse, som både skaber job og også kan være med til at tiltrække andre aktiviteter, siger Allan Munk, Cargo Syd.
Læs meget mere om problematikken i dagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned