Legoland-parkerne hang i slæbesporet i 2018
Legoland-parkerne havde mindre tilbagegang i 2018, når man ser på det sammenlignelige salg. (Arkiv) Foto: Peter Nicholls/Reuters
Peter Nicholls/Reuters
Kun investeringer i nye overnatningsmuligheder trak Legoland frem sidste år. Nye parker er dog på vej.
Legoland-parkerne, der er ejet af Merlin Entertainments, stod i stampe i 2018, når man ser på det sammenlignelige salg. Nye værelser trækker dog vækst.
Det viser regnskabet for Merlin Entertainments, der er offentliggjort torsdag.
Legoland gik faktisk tilbage, hvis man kigger på det sammenlignelige salg. Det er salget i parker, der har været åbne mere end et år.
- Den sammenlignelige omsætning faldt med 0,3 procent efter flere års meget stærk vækst, der har været drevet af både godt målrettede produkter og støtte fra lanceringen af Lego-filmene.
- Modsat havde 2018 en begrænset mængde nye nyheder, hvilket reflekterer et lavpunkt i vores investeringer og ingen Lego-film, skriver Merlin Entertainments i regnskabet.
Omsætningen i Lego-parkerne steg til 637 millioner pund - 5,5 milliarder kroner - mens driftsresultatet steg til 194 millioner pund. Stigningen er resultatet af, at der er åbnet mange nye værelser i hoteller i Legoland-parker.
- Samlet er der åbnet 644 nye værelser i 2018 bestående af 142 værelser i Pirate Island Hotel i Tyskland, 252 nye værelser i Legoland Japan og 250 værelser i California Castle Hotel.
- Kombineret med de værelser, der blev åbnet i 2017, har det resulteret i en vækst i omsætningen fra overnatning på 37,7 procent, skriver Merlin Entertainment.
Selskabet, som Lego-ejerne i Kirk-familien ejer 30 procent af, venter dog, at åbningen af flere nye Legoland i blandt andet USA og Sydkorea de kommende år vil skabe fornyet vækst.
Hele Merlin Entertainment, der ud over de otte Legoland ejer 119 andre forlystelsesparker verden over, havde pæn fremgang i 2018.
Omsætningen steg med 5,9 procent til 1,7 milliarder pund. Overskuddet før skat landede på 285 millioner pund.
Selskabet peger blandt andet på sine nye temaparker "Peppa Pig World of Play" og "The Bear Grylls Adventure" som medvirkende til fremgangen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned