LF ikke blandt vindere i det store boliglotteri

Arkivfoto Foto: Jens Dresling/POLFOTO

Lokalt boligmarked i bedring - men ingen store gevinster til ejere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Store forbrugsmuligheder og levevilkår med mulighed for rejser, gaver til børn og børnebørn og meget mere. Alt sammen takket vær gevinster i det store boliglotteri ...

“Murstenspenge” er på mange måder i langt højere grad end løn- og arbejdsindkomst en meget væsentlig til, at formue-forholdene blandt danskerne er uhyre forskellige.

Det er eksempelvis helt afgørende, hvor man for 25 år siden valgte at slå sig ned og købe bolig.

Og selv om boligmarkedet på Lolland-Falster nu viser sig meget mere livligt, end tilfældet har været i årevis, så er det ikke her i området, at man generelt skal finde vinderne i det store boliglotteri.

- Inden for en enkelt generation har prisudviklingen på boliger skabt store forskelle i forbrugsmuligheder og formuer - alt efter hvor man måske mere eller mindre tilfældigt fik job og slog sig ned eksempelvis i 1992, siger chefanalytiker i Nykredit Mira Lie Nielsen, til finans.dk.

Udviklingen i Københavnsområdet sammenlignet med Lolland illustrerer glimrende vilkårene.

Et hus på Frederiksberg på 145 kvadratmeter kostede i 2017 i gennemsnit 6,8 millioner kroner. På Lolland 560.000 kroner. En forskel på 6,2 millioner kroner - og så stor har forskellen aldrig været før.

Læs mere om boligpriserne i torsdagens Folketidende, hvor det kan konstateres at “Danmark i balance” i hvert fald ikke gælder boligformuerne. Du kan finde også artiklen ”Landsdel med store prisforskelle” i torsdagens Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed