Lilleholt og EU-kolleger klar til slagsmål om klimakvoter

Det er en af de helt store, teknisk komplicerede og politisk følsomme reparationsopgaver, der står på dagsordenen, når EU-landenes klimaministre tirsdag mødes i Bruxelles.

EU's system for handel med forureningskvoter er gået i stykker.

Det skyldes blandt andet, produktionen under de seneste års økonomiske krise er gået så meget ned i tempo, at der er udledt mindre CO2. Derfor er der så mange CO2-kvoter på markedet, at det er blevet for billigt at forurene.

Ifølge Danmark og flere af de mere klimabevidste EU-lande bliver de mest energitunge og forurenende virksomheder dermed ikke tilskyndet nok til at blive mere klimavenlige.

Men efter et langt og sejt tilløb håber energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at det endelig vil lykkes at slå bro over EU-landenes meget forskellige interesser.

- Forudsætningen for at vi kan fortsætte den grønne omstilling er jo, at kvotehandlen kommer til at fungere, og at der kommer en pris på det at forurene.

- Kvotehandel er ligesom et aktiemarked. Jo flere aktier der er inde, og jo billigere de er, jo lavere er prisen også. Vores danske interesse er at få prisen på at forurene højere op, siger Lilleholt forud for tirsdagens møde.

Klimaministrenes møde ledes på vegne af EU-formandskabet af Maltas minister, Jose Herrera. Han har lagt op til hårde forhandlinger inden for tre temaer.

Det første handler om at beskytte industrier, der kunne finde på at flytte til udlandet. Her ønsker især Tyskland og Italien bedre muligheder for at uddele flere gratis CO2-kvoter.

Andet punkt handler om den mere langsigtede reparation af kvotesystemet.

Foreløbig er man enedes om en ordning med at pille et antal CO2-kvoter ud af systemet for en periode, så de brugbare kvoter bliver dyrere.

Her er det især en række østeuropæiske lande anført af Polen med en særligt tung og forurenende industri, der vil kunne føre de parkerede kvoter tilbage i handlen igen. Mens blandt andre Danmark vil sløjfe en del kvoter permanent.

Endelig er der spørgsmålet om, hvordan man finansierer omstillingen til mere grøn energi.

Her fører Polen også an i koret af østlande, der selv vil have lov til at bestemme, hvordan de bruger de støttepenge, de er lovet.

Mens Danmark er med i gruppen, der vil have klare kriterier, så man er sikker på, at pengene ikke bare bliver brugt til at bygge nye, forurenende kulkraftværker.