Paniske lønmodtagere med fast kurs mod tab af dagpenge dukker grædende op i deres a-kasse for at bede om råd.
Langtidsledigheden er nemlig firedoblet siden højkonjunkturen toppede i slutningen af 2008. I alt er ledigheden eksploderet fra 15.000 til 56.000. Det skriver ugebrevet A4 på baggrund af tal fra LO.
Samtidig er den dobbelte langtidsledighed, det vil sige andelen af ledige uden fast job i to år, tredoblet. Allerværst er udviklingen gået ud over teknikerne. 51 procent af de arbejdsløse medlemmer af Teknikernes a-kasse er langtidsledige.
Også blandt de ufaglærte og kortuddannede 3F'ere har mere end hver fjerde ledig været uden tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste to år.
De er hårdt ramt af industriens nedtur og den transport, der er gået mere og mere i stå, fordi der ikke er varer at flytte rundt med.
Formand for 3F's a-kasse Morten Kaspersen mener, at situationen for de mange medlemmer, der nærmer sig dagpengegrænsen, er uholdbar og efterlyser et politisk indgreb for at redde dem i en håbløs situation, de ikke selv er herrer over.
- Krisen rammer i første omgang ufaglærte, og er de først blevet ledige, er det svært at komme i arbejde igen. For der er ikke noget at komme efter i de brancher, hvor vores medlemmer kan være beskæftiget, siger han til Ugebrevet A4.
Hos Dansk Byggeri har arbejdsmarkedschef Louise Pihl meget svært ved at se nye job i branchen og råder de langtidsledige til at glemme alt om deres hidtidige beskæftigelse og få sig et job uanset hvor.
- Vi håber, at der på længere sigt, i hvert fald i anlægssektoren, vil være noget at lave. Og historien har vist, at vi så vil være i stand til at trække folk fra andre brancher med håndværksmæssig uddannelse, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie