Lokal most kåret til Danmarks bedste

Guld og førstepræmie - til “Danmarks bedste koldpressede æblemost.”

Den betegnelse kan Guldborgsund Frugt Aps. nu smykke sig med, efter at man på Skandinaviens største messe for fødevarer, Foodexpo, har vundet førstepræmien i kategorien drikkevarer i konkurrencen ”Det sunde liv”.
 
Det er Guldborgsund Frugts særlige produktlinje med koldpressede æblemoste, som dommerpanelet udtrykte ”meget stor begejstring” for.
- Et rent naturprodukt med en unik smag, og den varierende sødme i de enkelte æblesorter giver en nydelsesoplevelse for enhver, lød det fra dommerpanelet.

- Det særlige ved vores koldpressede ufiltrerede æblemost er, at vi holder hver æblesort for sig, så man kan opleve den enkelte æblesorts smag. De enkelte varianter er den rene rå most, pasteuriseret og uden tilsætning af nogen art.
- Med andre ord kan vi lave most-smagning på lige fod med, at man laver vin-smagning. Er man til det syrlige eller søde eller midt imellem, har vi noget for enhver smag, siger Lars Hvidtfeldt fra Guldborgsund Frugt ApS.

Foto: Fødevareminister Eva Kjer Hansen var til stede under prisuddelingen i Herning, hvor hun her ses sammen med driftsleder Jes H. Jensen og salgschef Birger Skov-Hansen.

Guldmedalje til koldpresset æblemost fra lokal frugtvirksomhed.

Offentliggjort Sidst opdateret