Lov skal begrænse skattespekulation i kommanditselskaber

Den høje topskat har fået velhavende danskere til at kigge alternative veje for at placere deres opsparing de senere år.

Blandt andet har investeringer i vind- og solenergiprojekter i udlandet via såkaldte kommanditselskaber, der består af højst 10 investorer, været i kraftig vækst.

Det skyldes fordelagtige støtteordninger for vedvarende energi i blandt andet Tyskland. Og ikke mindst afskrivningsregler, der gør det muligt at udskyde skatten til senere og dermed undgå topskat her og nu.

Et af problemerne ved den model er bare, at når projekterne begynder at give overskud, skal en del af skattebetalingen foregå i det land, hvor vindmøllen eller solcelleparken er placeret.

Det koster ifølge Skatteministeriets beregninger den danske stat millioner af kroner i tabte skatteindtægter.

Derfor har skatteminister Karsten Lauritzen (V) fremsat et lovforslag, der efter planen skal indbringe et trecifret millionbeløb hvert år fremover.

Lovforslaget går ud på at fjerne muligheden for at modregne underskud i kommanditselskaber i den skattepligtige indkomst.

Men ifølge Carsten Madsen, der er partner i investeringsfirmaet SPI, er det ikke sikkert, at forslaget opnår den ønskede effekt.

Det omfatter nemlig ikke de såkaldte interessentskaber.

Og selv om man hæfter anderledes som interessent, vil investorer kunne opnå samme skatteudskydelse ved at benytte denne selskabsform ved fremtidige projekter.

- Man vil formentlig kunne skrue en selskabskonstruktion sammen, hvor vilkårene minder meget om dem, vi kender fra kommanditselskaberne. Og så er vi lige vidt, siger Carsten Madsen.

Han sætter også spørgsmålstegn ved, om den beregnede gevinst for staten reelt er så stor, som regnestykkerne viser.

SPI har i en årrække formidlet en del sol- og vindprojekter.

Selskabets egne beregninger viser, at disse projekter samlet set vil resultere i en nettoskatteindtægt for den danske stat på cirka 135 millioner kroner.

- Hvis man vil lukke for den type investeringer i udlandet, falder disse indtægter bort.

- Og hvis investorerne i stedet vælger at placere deres penge i aktier i udenlandske selskaber, der betaler skat i udlandet, så er vi jo lige vidt, siger Carsten Madsen.

Lovforslaget blev fremsat i sidste uge og er nu sendt i høring.

Og fordi høringsprocessen er i gang, vil Skatteministeriet ikke kommentere forslagets udformning, før høringen er afsluttet.

Loven vil får betydning for alle selskaber, der er stiftet efter 14. december, hvor forslaget blev fremsat. Ældre selskaber fortsætter som hidtil.