Lundbeck får børssmæk for regnskab: Falder 14,3 procent
Investorerne sælger ud af aktierne i Lundbeck og Novo Nordisk, efter at selskaberne har offentliggjort halvårsregnskaber. Foto: Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Overskuddet hos Lundbeck og Novo Nordisk voksede, men ikke nok til at tilfredsstille investorerne.
Voksende overskud i Lundbeck, Novo Nordisk og FLSmidth er ikke nok til at tilfredsstille investorerne.
De tre selskaber har leveret regnskab onsdag morgen, og investorerne har onsdag sendt aktiekurserne mod syd.
Særligt medicinalselskabet Lundbeck får en børslussing. Selskabets aktie er ved lukketid onsdag faldet med 14,3 procent. Novo Nordisk falder med 6 procent, mens FLSmidth ryger ned med 2,9 procent.
Lundbeck leverede ellers resultater bedre end ventet i andet kvartal, men det er ikke nok til at tilfredsstille investorerne.
Faldet kan skyldes et mismatch i forhold til markedets forventninger og Lundbecks egne forventninger, vurderer Morten Larsen, analytiker i ABG Sundal Collier.
- Hvis man kigger længere ned i regnskabet end toplinjen, ser man, at Lundbeck er ude at flage, at de skal være lidt forsigtige med at være alt for optimistiske.
- Der er et mismatch mellem, hvad der ligger i aktiemarkedets forventninger, og hvad Lundbeck er ude at flage for nu. Om det så er, fordi Lundbeck sætter barren meget lavt, må vi se, siger Morten Larsen.
Behandlingsmidlet Onfis patent udløber i oktober. Selskabet venter, at salget af Onfi vil falde med 40-50 procent i fjerde kvartal i forhold til tidligere kvartaler i 2018.
Også Novo Nordisk-aktien falder på trods af voksende overskud.
Ifølge Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, kan forklaringen være et skuffende salg af midler som Victoza og Tresiba.
Manglen på omkostningsbesparende tiltag kan ifølge Martin Munk også spille ind, skriver Ritzau Finans.
Et udsalg af Novo-aktien fra investorerne får aktien til at falde til 303,65 kroner.
Også FLSmidth, der leverer udstyr og service til mine- og cementindustrien, falder på det danske marked, efter at selskabet har leveret regnskab for første halvår af 2018.
Selskabet leverede fremgang på de fleste poster i regnskabet for april, maj og juni.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned