Lundbeck fordobler overskud i tredje kvartal
Medicinalvirksomheden Lundbeck omsatte i tredje kvartal for 4,7 milliarder. Det svarer til 18 procents vækst.
Medicinalvirksomheden Lundbeck har mere end fordoblet overskuddet i tredje kvartal, når man sammenligner med samme kvartal sidste år.
Lundbeck producerer blandt andet antidepressiv medicin.
Resultatet efter skat endte på 688 millioner kroner mod 321 millioner i sammenligningskvartalet.
Dermed har Lundbeck allerede nu tjent mere efter skat, end man gjorde hele sidste år.
Selskabet omsatte for godt 4,7 milliarder kroner i juli, august og september. Det svarer til en vækst på 18 procent.
Godt halvdelen af salget stammer fra det amerikanske marked. Europa udgjorde kun lidt mere end en femtedel af omsætningen.
Derfor har den stigende dollarkurs også sin del af æren for fremgangen i omsætning.
Det er fortsat varemærkerne Brintellix og Rexulti, der trækker salgslæsset. Begge bruges i behandlingen mod depression, ligesom Rexulti også ordineres til patienter med skizofreni.
Tilsammen står de to mærker for næsten halvdelen af Lundbecks omsætning i kvartalet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie