Lundbeck opgiver at udvikle lægemiddel mod slagtilfælde
Lundbeck - tilbagetrækning af nyt middel mod slagtilfælde koster 300 mill. i forventninger. Foto: Mik Eskestad/POLFOTO
Mik Eskestad/POLFOTO
Medicinalkoncernen dropper studie og nedjusterer forventninger til overskud med 300 millioner kroner.
Den danske medicinalkoncern Lundbeck har besluttet at stoppe sine forsøg med at udvikle et lægemiddel til behandling af akut slagtilfælde.
Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse onsdag aften efter at have evalueret resultaterne fra studierne med midlet desmoteplase.
Den børsnoterede virksomhed advarede allerede i juni investorerne om, at projektet muligvis ville blive droppet. Og nu er dommen faldet:
- Efter evaluering af den samlede datapakke inklusive resultater fra Dias-4 for forsøgslægemidlet desmoteplase har Lundbeck besluttet at stoppe yderligere udvikling i iskæmisk slagtilfælde, skriver selskabet.
Selskabet tygger nu på, hvad der så skal ske med desmoteplase.
- Alternativer, inklusive afhændelse, vurderes på nuværende tidspunkt, skriver Lundbeck.
Beslutningen om at indstille forsøgene medfører en nedskrivning på 309 millioner kroner i regnskabet for fjerde kvartal. Derfor bliver skønnet for det primære driftsoverskud i år sænket med et tilsvarende beløb.
Tidligere ventede Lundbeck at få et driftsoverskud på op til 500 millioner kroner. Nu forventer selskabet et overskud på højst 200 millioner kroner i 2014.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned