Lyspunkt for kriseramte Spar Lolland

Foto: Jan Knudsen

Kvartalsplus fra Spar Lolland der kæmper for genopretning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kriseramte Spar Lolland har fået lidt mere økonomi at stå imod med, siden man for en måneds tid siden gik i gang med en oprydningsplan.

Det fremgår af den netop offentliggjorte kvartalsrapport, hvor man især hæfter sig ved, at den såkaldte solvensoverdækning - populært sagt de penge, man umiddelbart har at stå imod med - er steget fra 47 millioner kroner til 110 millioner kroner. Spar Lolland har blandt andet solgt ud af værdipapirer og gået risikofyldte engagementer grundigt efter.

- Det er tilfredsstillende, at vi allerede nu kan se resultater af indsatsen. Vi fortsætter planen, siger administrerende direktør Ulrich Jespersen.