Maddiker boltrede sig i råddent kød hos hjemmeslagter
Fødevarestyrelsen har konstateret ulækre og ulovlige slagteforhold på en gård ved Skive.
Det var ikke noget rart syn, der tirsdag mødte Fødevarestyrelsens Rejsehold på en gård i Højslev ved Skive.
I et udhus fandt fødevarekontrollørerne et hjemmeslagteri, der var så uhygiejnisk, at man nu advarer alle mod at spise kød derfra.
Der blev blandt andet fundet en spand med levende maddiker og masser af råddent kød, blandt andet svinekamme og indvolde.
De opdagede også en grill, som var blevet brugt til at lave helstegt pattegris i weekenden, men endnu ikke var gjort ren.
Derudover blev der på ejendommen opbevaret slagteaffald i sorte plastiksække, hvilket er ulovligt.
Ejeren kunne ikke dokumentere, hvor varerne stammede fra, og derfor kan dyrene også være blevet slagtet uden den påkrævede dyrlægekontrol.
Fødevarestyrelsen opfordrer alle, der har købt kød fra adressen Lundøvej 64 i Højslev, til at kassere det eller levere det tilbage.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned