Mærsk containerskib i Aarhus Havn. Foto: Liv Høybye/POLFOTO/arkivLiv Høybye/POLFOTO/arkiv
A.P. Møller - Mærsks markedsværdi blev onsdag forøget med omkring 10 milliarder kroner.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
A.P. Møller - Mærsks B-aktie lukker onsdag eftermiddag i det højeste niveau nogensinde. Den seneste rekord blev sat 18. juli 2007, før finanskrisen satte ind.
Da handlen med aktier stoppede klokken 17 på fondsbørsen i København, var Mærsks B-aktie steget 3,3 procent til 15.200 kroner. Det var også fremgang til Mærsks A-aktie, der steg 3,1 procent til 14.570 kroner.
I kroner og øre betyder onsdagens stigninger for de to Mærsk-aktier, at det danske konglomerat er blevet omkring 10 milliarder kroner mere værd. Den samlede markedsværdi for A.P. Møller - Mærsk beløber sig nu til omkring 327 milliarder kroner.
Onsdagens stigning hænger sammen med, at aktieanalytikerne hos banken Nordea nu har større tiltro til Mærsk.
Nordea meddelte tidligere onsdag, at banken løfter sit såkaldte kursmål for Mærsks B-aktie. Nordea tror nu, at aktien kan stige til 19.000 kroner 12 måneder frem i tiden mod en tidligere forventning om 15.500 kroner.
Annonce
Det er udsigt til en forbedret indtjening og et højere udbytte til aktionærerne, der har fået Nordea til at have større tiltro til selskabet.
- Mærsk-aktiernes stigning hænger blandt andet sammen med, at Nordea har løftet kursmålet for aktien betydeligt. Det gav interesse for aktien, som i forvejen er inde i en god stime med positivt momentum, siger Martin Munk, der er aktierådgiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.
Det var ikke kun A.P. Møller - Mærsk, der satte kursrekord onsdag. Der var også medvind til medicinalselskabet Novo Nordisk, som steg 1,7 procent til 277,3 kroner, hvilket var den sjette lukkerekord ud af de syv seneste handelsdage.
Der var generelt set også god stemning på det danske aktiemarked onsdag. Det toneangivende C20 Cap-indeks, der indeholder 20 af de største danske børsnoterede selskaber, steg samlet 1,4 procent.
Mærsk containerskib i Aarhus Havn. Foto: Liv Høybye/POLFOTO/arkivLiv Høybye/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie