Danmarks største virksomhedsgruppe, olie- og rederigiganten A.P. Møller-Mærsk frygter tilsyneladende ikke, at den dansk-indiske krise får indflydelse på virksomhedens interesser i Indien.
Tirsdag kom det således frem, at Indien lægger samarbejdet med Danmark på is, fordi de danske domstole afviste at udlevere våbensmugleren Niels Holck.
Den danske ambassadør i New Delhi har fået at vide, at samarbejdet med Danmark er fastfrosset, og det vil reelt sige, at hvis man fremover skal i kontakt med de indiske myndigheder, så skal al kontakt gå via udenrigsministerierne
- Vi har i mange år haft tætte og gode relationer til Indien - og vi har tillid til, at det fortsætter, siger Anders Wurtzen - der er chef for Public Affairs hos A.P. Møller-Mærsk i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Det har ikke været muligt at træffe Anders Würtzen for en uddybning af kommentaren.
A.P. Møller-Mærsk har omkring 6700 ansatte i Indien. Containerrederiet Maersk Line har hovedkvarter i den indiske havneby Mumbai og har kontorer spredt ud over Indien i mere end 24 byer.
Også Mærsk-selskabet Damco har hovedkvarter i Mumbai med kontorer i 14 andre indiske byer.
Indien har stigende betydning for danske virksomheder. Også industrikoncernen Danfoss satser stærkere på Indien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned