Et rederi under Mærsk-koncernen må indkassere uhørt skarp kritik, fordi sikkerheden og vedligeholdelsen ikke er i orden på rederiets skibe, og fordi der ikke er styr på afgørende interne rutiner omkring sikkerheden.
Situationen er ifølge Berlingske så alvorlig, at myndigheder på den britiske ø Isle of Man nu siger fra over for rederiet, Maersk Supply Service.
Det fremgår af en række interne breve, som sikkerhedschefen i datterselskabet har sendt til rederiets kaptajner, og som Berlingske har fået adgang til.
I de fortrolige breve oplyser sikkerhedschefen, hvordan Isle of Man ville udstede en såkaldt "major non conformity", et slags rødt kort, der i sidste ende kunne have forhindret skibene under Maersk Supply Service i at sejle.
Kun en "sidste øjebliks feberredning" reddede Maersk Supply fra en nedgradering af sikkerhedsvurderingen.
Sikkerhedschef Lars Olsen skriver i ét af brevene, at der er fundet en række alvorlige brister i vedligeholdelsen om bord på flere af rederiets skibe. Det er fejl og mangler, som udgør en alvorlig risiko for både søfolk og miljøet.
Sikkerhedschefen understreger videre, at rederiet efter hans opfattelse står over for "en enorm opgave", når det drejer sig om at få bragt forholdene på plads.
Maersk Supplys øverste chef, Carsten Plougmann, erkender, at selskabet har fået en påtale fra Isle of Man. Men han afviser, at vedligeholdelse og sikkerhed på rederiets skibe ikke lever op til myndighedernes krav.
Maersk Supply omsatte i 2010 for godt 4,5 mia. kr. og sikrede den samlede koncern en indtjening på lidt over en milliard kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned