Finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) økonomer i Finansministeriet retter i et 11 sider langt notat et skarpt angreb på de økonomiske vismænds fortsatte krav om nye vækstpakker for at bremse nedturen.
Det skriver dagbladet Børsen torsdag.
Frygten for at blive presset til nye indrømmelser i finanspolitikken under forhandlingerne om næste års finanslov har ifølge avisen sendt regeringens økonomer i offensiven for at forsvare regeringens vent-og-se-holdning i den økonomiske politik.
I notatet betegner Finansministeriet vismændenes analyse som endimensional og mangelfuld, ligesom ministeriet i detaljer forklarer, hvorfor det vil stille
dansk økonomi stærkest at holde igen på krudtet i Finansministeriets våbenarsenal.
- Det er bemærkelsesværdigt, at Finansministeriet har fundet behov for at lave en så lang og udførlig kritik af vismændenes konjunkturvurdering og forslag til
finanspolitik, siger tidligere overvismand Claus Vastrup, som er økonomiprofessor ved Århus Universitet.
Vismandsrapporten kritiseres især for dens anbefaling om, at regeringen lemper finanspolitikken med yderligere 10 mia. kr. på finansloven for 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned