Minkaftale forlænger dagpengeurets pause
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Suspensionen af dagpengeuret forlænges til og med marts som led i aftalen om erstatning til minkavlere.
Det såkaldte dagpengeur forbliver på pause i yderligere en måned som følge af den aftale om erstatning til minkavlere, der er blevet indgået mandag aften.
Det fremgår af aftaleteksten.
Medlemmer af en a-kasse har ret til to år på dagpenge, hvis de opfylder en række krav. Det er de to år, der ofte kaldes dagpengeuret.
Men under coronakrisen har et flertal i Folketinget flere gange sat det ur på pause ved at aftale, at bestemte måneder ikke tæller med i dagpengemodtagernes tid på dagpenge.
Den seneste aftale betød, at dagpengeuret er sat på pause til 28. februar.
Men i mandagens aftale om erstatning til minkavlere er også inkluderet en forlængelse af den periode til 31. marts.
- Dagpengeforbruget vil dermed samlet set være suspenderet i perioden fra 1. januar 2021 til og med 31. marts 2021. Perioden medtælles ikke i den lediges dagpengeanciennitet, står der i aftalen.
Den seneste suspension blev aftalt tilbage i december, da hjælpepakkerne blev genåbnet.
Her blev suspensionen indført indtil 28. februar parallelt med en række andre hjælpepakker.
I foråret og sommeren var dagpengeuret suspenderet fra 1. marts til 31. august.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned