Motorvej er genåbnet efter dødsulykke med spøgelsesbilist
To blev dræbt, da spøgelsesbilist tidligt søndag morgen kørte ind i modkørende bil på E45 Nordjyske Motorvej.
E45 Nordjyske Motorvej er genåbnet for trafik, efter at en del af strækningen var spærret tidligt søndag morgen efter en dødsulykke med spøgelsesbilist, oplyser Nordjyllands Politi.
Motorvejsstrækningen var afspærret mellem afkørsel 33 og 31 i nordgående retning, mens redningsmandskab og politi arbejdede på stedet på grund af dødsulykken, som fandt sted klokken 04.30. To personer blev dræbt ved ulykken.
En spøgelsesbilist havde forvildet sig ud på motorvejen og kørte sydpå i den nordgående bane.
Politiet blev opmærksom på spøgelsesbilisten og sendte flere patruljer til motorvejen, ligesom Vejdirektoratet advarede via radioen om bilisten, som kørte i den forkerte retning på motorvejen.
Men klokken 04.30 kørte spøgelsesbilisten frontalt sammen med en modkørende bil på motorvejen nord for rasteplads Himmerland, og to personer blev dræbt på stedet. Der er tale om én person fra hver af de involverede biler.
Politiet arbejder søndag morgen på at underrette pårørende til de dræbte.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned