Nakskov Handel og Erhverv i offensiven
Foto: Teknikken i den planlagte overdækning af Axeltorv med henblik på øget torvehandel er udviklet af de to lokale virksomheder sejlmager A. Friis og Imek i samarbejde med arkitekt Philip Rasmussen og nakskov Handel og Erhverv.
Teknikken i den planlagte overdækning af Axeltorv med henblik på øget torvehandel er udviklet af de to lokale virksomheder sejlmager A. Friis og Imek i samarbejde med arkitekt Philip Rasmussen og nakskov Handel og Erhverv.
Byrumsplanerne tager nu form: Ny markedsplads.
Foreningen Nakskov Handel og Erhverv går nu for alvor i offensiven med byrumsplanerne for Nakskov, og der arbejdets målbevidst på at udarbejde et 5-årigt projekt, hvor en række nye initiativer skal se dagens lys.
I forbindelse med Nakskovs områdefornyelsesprogram er de handlende, de lokale fødevareproducenter samt en række stadeholdere og foreninger gået sammen om at udvikle en levende markedsplads på torvet i Nakskov.
Meningen er at styrke torvehandelen, skabe mere liv på torvet og få promoveret de lokale fødevarer.
- Nakskov Handel og Erhverv hentede inspiration ved et besøg i Nakskovs tidligere venskabsby Eckernförde, men man kan ikke umiddelbart overføre den tyske torvemarkedskultur til danske forhold. Derfor arbejder man på en model, der skræddersys til de lokale forhold og især skræddersys til Axeltorv i Nakskov, hvor Kongestatuen har en meget markant placering, fortæller Erik Skjødt fra Byrumsgruppen.
Planen er at opsætte sejloverdækning på Torvet om lørdagen, så kunder og handlende færdes i tørvejr, og frugter og andet ikke får direkte sollys. Det kommer til at skabe en helt særegen markedsstemning omkring kongestatuen.
Teknikken i overdækningen er udviklet af de to lokale virksomheder A. Friis og Imek i samarbejde med arkitekt Philip Rasmussen.
- Byrumsudvikling er andet og meget mere end blot flisebelagte stræder og pladser. Det er en del af helheden, men det er også vigtigt at skabe miljøer som kan tiltrække både kunder og turister og at skabe en hyggelig atmosfære. Kun på den måde kan vi fastholde og udbygge vor status som den førende handelby på Lolland, og der arbejdes intenst med at skaffe de nødvendige midler, ligesom Lolland Kommune er en god partner, siger Erik Skjødt.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie