For nogle måneder siden blev der igangsat et reklamefremstød, som skulle få skeptiske danskere til at bruge NemID på offentlige sider.
Der er blevet brugt 7,5 millioner kroner fra skatteborgernes lommer på reklamer i tv og i aviser, men indtil videre er effekten udeblevet. Det viser et udvalgssvar, som videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) har givet til socialdemokraten Yildiz Akdogan.
Svaret viser, at hver fjerde dansker siger 'nej tak' til NemID, når det drejer sig om sikker adgang til offentlige netsider. Andelen af 'nej-sigere' er akkurat den samme, som før reklamefremstødet blev sat i gang.
En fjerdedel vil fortsat kun bruge det udskældte NemID til deres netbank og intet andet. Det er for dårligt, mener Socialdemokraterne, der vil have ministerens svar på, hvad der gik galt.
- Hele ideen med, at det offentlige skal bruge skatteydernes penge på reklamer for NemID, er jo, at flere borgere skal sige ja tak til at bruge NemID til offentlig selvbetjening. Det viser sig nu ikke at være tilfældet, siger Socialdemokraternes IT-ordfører, Yildiz Akdogan.
De mange spørgsmålstegn, der den seneste tid har floreret om sikkerheden og driftsstabiliteten på NemID, er formentlig forklaringen på, at der stadig er mange, der siger nej til det offentlige, når de opretter deres NemID.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned