Nordea sælger ud af sine baltiske bankforretninger
Konsortium køber en stor bid af Nordeas bankaktiviteter i Estland, Letland og Litauen.
Nordea sælger ud af sine aktiviteter i Baltikum. Den nordiske storbank sælger en del af sin ejerandel i banken Luminor, som er navnet på Nordea og DNB's sammenlagte aktiviteter i Estland, Letland og Litauen.
Det oplyser Nordea i en meddelelse. Frasalget er en del af Nordeas strategi om at fokusere på de nordiske hjemmemarkeder, lyder det.
- Salget er det naturlige næste skridt efter etableringen af Luminor i 2017, hvor Nordea og DNB skabte regionens tredjestørste bank - en stærk, selvstændig bank, siger Topi Manner, leder af Personal Banking i Nordea, i meddelelsen.
- Med denne transaktion kan vi yderligere fokusere aktiviteterne og koncentrere indsatsen om vores nordiske hjemmemarkeder. Samtidig kan vi geninvestere kapital på de nordiske markeder over de kommende år, tilføjer han.
Køber er et konsortium anført af kapitalfonden Blackstone. Nordea sælger en aktiepost på omkring 36 procent for 600 millioner euro.
Efter frasalget vil Nordea og DNB hver have en ejerandel på omkring 20 procent i Luminor. De vil også fortsat være repræsenteret i Luminors bestyrelse.
Men Nordea og Blackstone har i forbindelse med handlen aftalt, at Blackstone overtager resten af aktieposten på "kort til mellemlang sigt".
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie