Den tidligere bedrageridømte nordmand Per Morten Hansen, der fik den investeringslystne rigmandssøn Arkady Abramovich til København, retter nu hård kritik mod en række af hovedpersonerne omkring Parken Sport & Entertainment.
Dagbladet Børsen skriver, at især bestyrelsesformand Hans Munk Nielsen og de to storaktionærer Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen får hårde ord med på vejen.
- Parkens bestyrelse optræder i strid med alle regler. Man vælger at misinformere børsen, markedet, pressen, undgår at suspendere aktien og undgår at behandle henvendelsen seriøst på vegne af sine aktionærer, skriver Per Morten Hansen tll dagbladet Børsen..
- Enkelte bestyrelsesmedlemmer nægter at modtage information, som vil være til gavn for selskabets aktionærer til fordel for at berige sig selv, lyder det fra nordmanden.
Per Morten Hansen henviser blandt andet til, at de to storaktionærer Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen handlede aktier under den massive mediedækning af forløbet omkring russertilbuddet på Parken.
- Kernen i denne sag er, at Skjærbæk og Korsgaard Sørensen udnyttede viden til at købe aktier i en periode, hvorefter de solgte aktier dagen før selskabet misvisende udsendte en fondsbørsmeddelelse, hvor det meddelte, at der ikke havde været forhandlinger om en kapitaludvidelse, siger Per Morten Hansen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie