Norwegian har skruet op for sommerkapaciteten
Norwegian har igen fået luft under vingerne efter at have været i økonomiske vanskeligheder i kølvandet på coronanedlukningerne. Her er et Norwegian-fly i Københavns Lufthavn i 2022. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Norwegian havde markant flere pladser til salg i april, men kunne ikke fylde helt fylde flyene op.
Kampen om sommerpassagererne er så småt begyndt for flyselskaberne, der efter de traditionelt magre vintermåneder ser frem til at sende millioner af flyrejsende på sommerferie.
Derfor er der også skruet op for kapaciteten flere steder, blandt andet hos Norwegian-koncernen, der foruden luftfartsselskabet Norwegian også omfatter det mindre norske selskab Widerøe.
På koncernplan var der i april måned 18 procent flere sædekilometer til salg end i samme måned sidste år takket være de 14 ekstra fly, som blev taget i drift.
Og selv om passagertallene voksede med 13 procent til 2,2 millioner passagerer, gik belægningsprocenten 2,8 procentpoint tilbage.
Samtidig faldt de gennemsnitlige billetpriser med syv procent. Noget af tilbagegangen kan dog formentlig forklares med, at påsken faldt tidligere i år end sidste år, og at sammenligningstallene derfor er i den høje ende.
Norwegians sommerprogram omfatter i år 47 nye ruter, hvoraf en del af dem forbinder Danmark med det øvrige Europa.
Norwegian flyver nu blandt andet til Malaga fra Billund og Aarhus, ligesom der også er åbnet ruter fra Danmark til byer som Valencia og Milano.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned