Novo Nordisk får godkendt diabetesmiddel til børn i USA
Behandlingsmidlet Victoza har været godkendt til behandling af voksne med type 2-diabetes siden 2010.
Den danske medicingigant Novo Nordisk har mandag aften fået godkendt diabetesmidlet Victoza til brug i behandling af børn med type 2-diabetes i alderen ned til ti år i USA.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administrations (FDA).
Victoza, som er en injicerbar GLP-1-analog, er dermed den første godkendelse af en behandling med et ikke-insulinpræparat til type 2-diabetes hos børn hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, siden Metformin fik det blå stempel i 2000.
Victoza har i USA været godkendt til behandling af voksne med type 2-diabetes siden 2010.
- FDA opmuntrer til, at medicin gøres tilgængelig til den bredest mulige gruppe patienter, når der er bevis for sikkerhed og effekt, udtaler Lisa Yanoff, fungerende chef for den amerikanske sundhedsstyrelses afdeling for produkter til endokrinologiske produkter.
- Victoza har vist forbedret blodsukkerkontrol hos pædiatriske patienter med type 2-diabetes. Den udvidede indikation giver yderligere behandlingsmuligheder på et tidspunkt, hvor et stigende antal børn diagnosticeres med sygdommen.
Ifølge meddelelsen vurderes det, at 5000 unge hvert år får konstateret type 2-diabetes.
Novo Nordisks ansøgning om godkendelse af Victoza til børn havde på forhånd fået tilkendt såkaldt "priority review", som skærer sundhedsmyndighedernes sagsbehandlingstid ned til seks måneder fra normalt ni til ti måneder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned