Novo Nordisk Fonden smider milliarder i dansk biotekeventyr
Fonden bag Novo Nordisk, Novo Nordisk Fonden, vil smide milliarder i nyt dansk biotekeventyr. Foto: /ritzau/Tidsvilde Stine
/ritzau/Tidsvilde Stine
Med den største donation set i Danmark vil Novo Nordisk Fonden satse massivt på dansk biotek.
Den stenrige fond bag medicinalselskabet Novo Nordisk, Novo Nordisk Fonden, planlægger at donere milliarder for én gang for alle at få skudt liv i et nyt dansk biotekeventyr.
Det erfarer Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.
Donationen vil være så stor, at der ifølge Finans' oplysninger aldrig er set noget lignende i Danmark. Det hele vil være centreret omkring én stor bygning i forbindelse med en af de store forskningsinstitutioner i Danmark med tilhørende laboratorier.
Det vil blandt andet indeholde et science academy, hvor forskning bliver til patenter og gjort klar til kommercialisering.
Dertil kommer en inkubator i form af et center, der kan hjælpe nye forskningsprojekter til at blive levedygtige forretninger og blive klar til venturekapital.
Med stor sandsynlighed bliver centeret større end den svenske pendant, Lunds Ideon Science Park - en forskerpark på omkring 120.000 kvadratmeter med flere hundrede virksomheder, som alle hovedsageligt beskæftiger sig med biotek, cleantech og it.
Hos Novo Nordisk Fonden bekræfter man planerne om en mulig almennyttig milliarddonation. Fonden understreger, at det er et projekt, som er under planlægning, og som endnu ikke er blevet godkendt af bestyrelsen.
Fondens administrerende direktør, Birgitte Nauntofte, skriver i en mail til Finans.
- Vores bevæggrund er, at initiativet skal gavne hele Danmark og være med til at skabe flere virksomheder og arbejdspladser inden for life-science.
- Målet er samtidig at opnå teknologiske gennembrud, der kan føre til udvikling af nye behandlingsmetoder, produkter og løsninger til gavn for mennesker og samfundet, skriver hun.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie