DSB mangler en ny topchef, efter at den tidligere - Christian Roslev - forlod sit job på grund af helbredsmæssige og personlige årsager i oktober.
Og nu kan du få dit talent for at spotte en DSB-chef testet. Det er Bet24, der sætter pengene på højkant. Hvis du rammer rigtigt, kan det gå hen og blive en god forretning.
Selskabet mener, at det næsten er sikkert, at det bliver direktør i Arriva Danmark Johnny Hansen. Her får du i hvert fald kun pengene to gange igen, hvis han udpeges.
Også departementschef i Klima og Energiministeriet Thomas Egebo er et godt bud, mener bookmakerne.
Det giver pengene 3,50 gange igen, hvis det er ham, DSB's bestyrelsesformand, Peter Schütze, sætter for enden af direktionsbordet.
- Det skal blive spændende at se, hvem der bliver DSB's næste topchef. Og da Johnny Hansen allerede var i spil til posten sidste gang, den var ledig, bliver han den oplagte favorit hos os, siger pressechefen hos bet24.com, Frederik Skov.
Det hele store sats er at sætte pengene på den tidligere DSB-direktør Søren Eriksen eller efterfølgeren Christian Roslev, der giver indsatsen tilbage 100 gange, hvis de gør et sensationelt comeback.
Her er listen over, hvad de forskellige kandidater giver igen, hvis man spiller på dem - og får ret:
* Arriva-direktør Johnny Hansen: 2,00
* Departementschef Thomas Egebo: 3,50
* Vejdirektoratets direktør, Per Jacobsen: 5,00
* Movia-direktør Dorthe Nøhr Pedersen: 5,00
* Administrerende direktør i Banedanmark Jesper Hansen: 10,00
* Tidligere DSB-direktør Søren Eriksen: 100,00
* Tidligere DSB-direktør Christian Roslev: 100,00
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned