Ny supermarkedskæde på vej til Lolland-Falster
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Se hvor den nye kæde kan være på vej til.
Supermarkedskæderne SuperBest og EuroSpar bliver fortid på Lolland-Falster og erstattes af en ny norsk kæde, der får navnet Meny.
Torsdag blev købmændene orienteret om nedlæggelsen af SuperBest og EuroSpar, og Folketidende.dk har efterfølgende talt med de fire lokale købmænd, henholdsvis en SuperBest- og tre EuroSpar-butikker, om den ny kæde.
EuroSpar i Maribo
- Det er den åbenbaring, vi købmænd har ventet på i mange år, siger købmænd Anders Jakobsen, og tilføjer:
- Vi kan komme til at stå rigtig stærkt, så som lokal købmand vil jeg da ønske, at butikken bliver en del af Meny-kæden. Inden årets udgang ved vi mere.
SuperBest i Nakskov
- Der er endnu ikke noget, der er 100 procent på plads i forhold til kædens ny koncept, men det er sikkert, at vi bliver til Meny, fortæller købmand Peter Jørgensen.
- Vi kommer til at tage det bedste fra SuperBest, EuroSpar og norske Meny, og så ryster vi posen. Jeg er vældig positiv over for det, og det er personalet for den sags skyld også.
EuroSpar i Nykøbing, Toldbodgade
- Jeg glæder mig til at blive en del af Meny-kæden på grund af de ting, der kommer til at ske. Mere kan jeg ikke sige lige nu, siger købmand Jan Johansen og henviser til kommunikationsdirektøren i Dagrofa.
EuroSpar i Nykøbing, Parkvej
- Det er stadig nyt, og der er ikke noget, der er på plads endnu. I første omgang må kommunikationsdirektøren i Dagrofa udtale sig om det, slår købmand Ebbe Jørgensen fast.
I hovedkoncernen er det endnu for tidligt at sige noget om, hvilke købmænd, der kan trække i arbejdstøjet fra Meny, og hvilke, der i stedet for må blive en del af Kiwi- eller Spar-familien.
- Jeg kan ikke sige, hvilke supermarkeder der bliver til Meny. Inden jul skal købmændene i samarbejde med Dagrofa finde ud af, hvad der passer bedst. Derfor vil vi gerne give købmændene tid til at træffe det rette valg, siger kommunikationsdirektør i Dagrofa, Markela Dedopoulos.
Den ny kæde stammer fra Dagrofas største ejer, Norgesgruppen, der har succes med Meny-navnet i hjemlandet. Kæderne Spar, Min Købmand, Letkøb og Kiwi fortsætter.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie