Nye diger skal sikre Storebæltsbroen mod voldsomt vejr

Risiko for højere bølger og stigende vandstande har tvunget Storebæltsbroen til at udvide digerne omkring broen.

Det oplyser selskabet bag Storebæltsbroen, Sund & Bælt, i en pressemeddelelse.

Det er digerne omkring jernbanetunnelen ved Sprogø og tunnelportalen ved Halsskov på den sjællandske side af broen, der skal hæves.

Da Storebæltsbroen blev designet for 30 år siden, var forventningerne til vandstande og bølgehøjder mindre end i dag, men de seneste års klimaforandringer har ændret prognoserne for fremtiden.

Arbejdet er startet i slutningen af august, og de nye diger skal sikre, at tunnelerne vil kunne klare en såkaldt 10.000 års hændelse.

Det vil sige en vejrmæssig begivenhed, som statistisk set kun sker en gang på 10.000 år.

- En 10.000 års hændelse optræder statistisk sjældent, men hvis den så opstår, så vil den være langt mere voldsom end for eksempel en 100 års hændelse.

- Det gør det muligt for os at vurdere i hvor høj grad, vi skal være på forkant med klimasikringen, siger Jan Lyngsø, driftsleder ved Sund & Bælt, i en pressemeddelelse.

De nuværende diger på Sprogø kan modstå en vandhøjde, der er 2,5 meter over det normale, men i fremtiden forventes vandstanden at kunne nå op på 3,25 meter ved en 10.000 års hændelse.

Samtidig skal digerne i fremtiden kunne klare bølger på op til 4,4 meter mod fire meter i dag.

Mens arbejdet står på, vil bilister bemærke en del maskin- og lastbiltransporter til og fra Sprogø, men det kommer ifølge Sund & Bælt ikke til at påvirke biltrafikken over broen.

Den nye klimasikring ved Sprogø vil efter planen være færdigbygget i 2019, mens det først er i 2021 for digerne omkring Halskov. Projektet vil samlet koste omkring 30 millioner kroner.

Storebæltsbroen blev åbnet for bilister 14. juni 1998, mens de første tog allerede passerede broen året inden.