Nye retssager kan udløse kæmpebøder til Uber
Uber lukker og slukker i Danmark. Met retssagerne fortsætter i Danmark, skriver Finans. Foto: /ritzau/AP/Seth Wenig
/ritzau/AP/Seth Wenig
En kæmpebøde for piratkørsel kan være på vej til Uber efter nye retssager.
Selv om Uber er på vej ud af Danmark, er de danske myndigheder ikke færdige med selskabet og dets chauffører.
Anklagemyndigheden planlægger fem nye prøvesager rettet mod chaufførerne, som kan bane vej for en kæmpebøde til selskabet Uber for medvirken til piratkørsel.
Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.
- Anklagemyndigheden kan oplyse, at det sidste punktum ikke nødvendigvis er sat. Det betyder, at der også vil kunne komme andre sager mod Uber, skriver anklagemyndigheden i en mail til Finans.
Tal fra Skat viser, at 2233 danske Uber-chauffører i 2014 og 2015 samlet kørte 506.546 ture.
Opgørelsen over turene har Skat fra de hollandske skattemyndigheder, som har fået opgørelsen fra Uber selv, der er selskabsregistreret i landet.
Anklagemyndigheden går efter at få skattelisterne godkendt af retten, så man alene på baggrund af disse oplysninger kan rejse tiltale mod chaufførerne for piratkørsel.
Bliver chaufførerne dømt, kan man derefter rejse tiltale mod Uber for medvirken til piratkørsel.
- Københavns Politi har tidligere meldt ud, at man vil indbringe fem prøvesager for retten mod chauffører ud fra Skats liste for at få rettens vurdering, men yderligere kan vi ikke sige, oplyser Vibeke Thorkil-Jensen, advokaturchef i anklagemyndigheden ved Københavns Politi, til Finans.
Tidligere domme mod Ubers chauffører er en konsekvens af, at chaufførerne er blevet taget på fersk gerning, mens de kørte for selskabet.
På den baggrund var Uber tidligere tiltalt for medvirken til piratkørsel og skulle have været i retten i slutningen af april.
Men kort efter nyheden for nylig om, at selskabet lukker i Danmark, valgte Uber i al ubemærkethed at betale en bøde på 10.000 kroner for hver af de tre ture, som to Uber-chauffører sidste år blev dømt for i Østre Landsret.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie