En ansættelse i det offentlige som pædagog, lærer eller i sundhedssektoren betyder, at risikoen, for at arbejdslivet ender med en førtidspension, er langt højere, end på det private arbejdsmarked.
Nye tal fra Forsikring & Pension viser, at de offentlige ansatte har to til tre gange større risiko for at ende på førtidspension end privatansatte med samme uddannelsesniveau.
Man har undersøgt gruppen af nye førtidspensionister fra 2005 til februar 2010. Og de seneste år har særligt mange folkeskolelærere måtte gå på førtidspension.
Sidste år blev 1833 lærere tilkendt en førtidspension. Det er mere end dobbelt så mange som i 2005, viser tal fra Lærernes Pension.
- Vi oplever en negativ udvikling, hvor mange bliver slidt ned i deres job. Det er i høj grad en ledelsesudfordring i den offentlige sektor at skabe et godt arbejdsmiljø, så især ældre medarbejdere ikke bliver tvunget ud af arbejdsmarkedet, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Formanden mener, at forebyggelse er helt centralt for undgå fysisk og psykisk nedslidning.
Hvor det tidligere var nedslidning, der ofte endte i pension før tid, er det i dag oftere og oftere psykiske lidelser som stress, der betyder tilbagetrækning fra arbejdet før tid.
For 10 år siden var det mindre end hver tredje af alle nye førtidspensioner, der skyldtes psykiske lidelser. Sidste år var andelen af psykiske lidelser nået op over 50 procent, viser tal fra Ankestyrelsen.
Det er folk med direkte menneskekontakt i deres arbejde, der har særlig stor risiko for at blive psykisk nedslidte og udbrændte.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned