De offentlige ansatte i kommuner og regioner har stemt ja til, at de nye magre overenskomster for 2011 og 2012, der kun giver lidt ekstra på lønkontoen, skal træde i kraft.
Det står klart, efter forhandlingsfællesskabet KTO har offentliggjort afstemningsresultatet onsdag. Det viser et overvældende ja til forliget hos samtlige berørte arbejdsgrupper.
- Jeg er glad for, at KTO´s bestyrelse i dag har endelig godkendt KTO-forligene på både det kommunale og regionale område.
- Resultatet af afstemningen viser, at medlemmerne har haft en høj grad af realisme, når de har stemt om de historisk smalle forlig, udtaler KTO-formand Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.
Repræsentantskabet i KTO godkendte i marts forligene med både KL og Danske Regioner. Derefter har det været op til medlemmerne at stemme forliget i hus.
- Med 2,65 procent i generelle lønstigninger inklusive udmøntning fra reguleringsordningen sikrer forligene reallønnen i det andet år, og allerede 1. januar 2012 er der aftalt en lønstigning på 1,81 procent.
- Et acceptabelt aftaleresultat i en meget vanskelig samfundsøkonomisk situation, konkluderer Anders Bondo Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned