Outlet-butik lukket - kæde konkurs

Euro Outlets er gået konkurs, skriver Sjællandske. Det rammer blandt andet kædens butik i Nakskov. Her ses dog den tidligere butik i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Euro Outlets, der blandt andet har en forretning i Nakskov, er gået konkurs.

Offentliggjort Sidst opdateret

Euro Outlets-butikken i Nakskov er lukket.

Ifølge Sjællandskes webavis sn.dk er selskabet bag forretningen samt et søsterselskab i går onsdag blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Næstved.

Konkursen rammer udover butikken i Nakskov også kædens butik i Næstved. For et par uger siden lukkede to af kædens andre butikker på Sydsjælland, og nu er det altså tilsyneladende helt slut med Euro Outlets, som tidligere også havde en afdeling i Nykøbing.

Ifølge sn.dk er det selskabets direktør Thomas Skov, som selv har kastet håndklædet i ringen.
- Det har ikke været muligt at skaffe den kapital, som skal til for at drive selskaberne videre, siger han til sn.dk.