Overenskomstforhandlingerne for statsansatte er brudt sammen

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 statsansatte er fredag brudt sammen.

Årsagen er, at parterne ikke kan blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år.

- Vi sidder overfor en arbejdsgiver, der ikke har villighed til at imødekomme vores krav, som tæller den betalte spisepause og at lønmodtagerne også skal have glæde af det økonomiske opsving, siger Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation.

Parterne nærmer sig en form for deadline.

28. februar er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout, der er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

Parterne forhandlede i næsten syv døgn, før forhandlingerne altså brød sammen fredag eftermiddag.

- Nu har embedsfolk forhandlet i flere uger, og jeg har selv været med i seks døgn. Vi har sagt det her på alle mulige måder, uden at de har lyttet. Derfor har vi forladt forhandlingslokalet.

Spørgsmål: Er det ikke at vride armen om på ryggen?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, at jeg normalt er god til at kommunikere, hvad jeg mener. Men denne gang går jeg åbenbart ikke rent igennem. Derfor er vi nødt til at vise det på den her måde, siger Flemming Vinther.

En anden tvist i forhandlingerne er lærernes arbejdstid. Lige nu er den reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

Men organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner har gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.