Det forhøjede befordringsfradrag for "langvejs-pendlere", som ikke mindst folk her fra Loland-Falster har nydt godt af siden 2004, er en succes. Derfor bør ordningen udvides til flere områder i Danmark.
Det mener organisationen Dansk Erhverv, som opfordrer regeringen til at revurdere pendler-ordningen på det grundlag.
- Udpendlingen fra Lolland-Falster er steget markant siden 2004. Samtidig er landsdelens ledighed faldet mere end i resten af landet. Initiativet med et forhøjet befordrinsgfradrag til dem, der har en daglig transport-afstand på mere end 100 kilometer og bor i en såkaldt "udkantskommune" er altså en succes, mener cheføkonomom Jens Brendstrup, Dansk Erhverv.
Han peger på, at ordningen udover at være til gavn for beskæftigelsen og sikre økonomisk vækst også bidrager til bedre regional balance.
- Når beboere i udkantsområder arbejder i områder med højere vækst, er de også med til at skabe flere job i hjemkommunerne - altså der, hvor de bor. De nye job opstår hovedsageligt inden for serviceerhvervene, argumenterer Dansk Erhverv.
- Den positive effekt er altså dobbelt: Der er fordele både for arbejds- og hjemkommune, siger Jens Brendstrup.
Men brancheorganisationen har - naturligvis - også virksomhederens interesse for øje: - I takt med at det bliver sværere og sværere for virksomhederne at finde de nødvendige ledige hænder, bliver kravet om lønstigninger også stadigt større. Det lægger et pres på virksomhederne. Men ved at øge den geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet kan vi være med til at sikre, at der fortsat vil være adgang til ledig arbejdskraft. Dermed bliver mængden af ledige hænder større for den enkelte virksomhed, siger Jens Brendstrup.
- Hvis den nye regering ikker får gennemført arbejdsmarkeds-reformer, risikerere vi, at den økonomiske udvikling kommer til at stå i stampe. Derfor er det vigtigt, at der bliver en økonomisk tilskyndelse til at pendle længere efter job, mener han.
Hans Gandrup
hg@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned