Bestyrelsesformanden i PFA, Svend Askær. Foto: Mathias Christensen/POLFOTO/arkivMathias Christensen/POLFOTO/arkiv
Formand for bestyrelsen i landets største kommercielle pensionsselskab, PFA, trækker sig fra sin post.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Bestyrelsesformanden i PFA, Svend Askær, trækker sig fra topposten, skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.
Det sker til næste år, hvor han har siddet 17 år i spidsen for landets største kommercielle pensionsselskab, der har mere end en million danske kunder.
- Jeg har meddelt bestyrelsen i PFA, at jeg ikke står til rådighed som formand for PFA efter næste års generalforsamling. Det er sidste generalforsamling, hvor jeg stiller op, siger Svend Askær til Finans.
Ifølge anbefalingerne for god selskabsledelse er et bestyrelsesmedlem ikke længere uvildigt efter 12 år i samme bestyrelse.
Det er nu 23 år siden, Svend Askær blev valgt ind i PFA's bestyrelse og 16 år siden, han blev formand.
Annonce
Formandens melding kommer, efter at bestyrelsen i efteråret 2014 sagde farvel til PFA's administrerende direktør gennem 13 år, Henrik Heideby. Afløseren er Allan Polack, som tiltrådte stillingen 1. april.
Parløbet mellem Heideby og Askær led et knæk i forbindelse med en omdiskuteret sag om PFA's såkaldte kundekapital. Finanstilsynet og efterfølgende Erhvervsankenævnet fastslog, at PFA ulovligt havde brugt gamle kunders penge til at hverve nye.
PFA afholder generalforsamling 29. april. Her skal Svend Askær genvælges for en ny fire årig periode, men han oplyser til Finans, at han ikke nødvendigvis bliver i bestyrelsen i fire år.
Han stiller samtidig kun op som formand for et enkelt år.
Bestyrelsesformanden i PFA, Svend Askær. Foto: Mathias Christensen/POLFOTO/arkivMathias Christensen/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned