Pilotformand håber på snarlig aftale med SAS
SAS har været ramt af strejke siden fredag 26. april. (Arkivfoto). Foto: Pedersen, Terje/Ritzau Scanpix
Pedersen, Terje/Ritzau Scanpix
SAS og selskabets piloter har forhandlet mere end 24 timer i Oslo om nye overenskomster.
SAS og selskabets piloter forhandler torsdag på andet døgn om nye overenskomster, og torsdag formiddag er piloterne positive om at kunne nå til enighed om en ny overenskomst.
Det siger Yngve Carlsen, der er formand for Norsk Flygerforbund, som repræsenterer en del af SAS' norske piloter, til Dagens Næringsliv.
- Vi ønsker en løsning, så jeg håber, at vi kommer frem til en løsning nu.
- Jeg håber, at flyene kan flyve igen om kort tid. Jeg er mere optimistisk nu, siger Yngve Carlsen til Dagens Næringsliv omkring klokken 10.30.
SAS og piloterne forhandler hos den norske forligsmand i Oslo, der skal forsøge at mægle mellem parterne.
SAS-piloterne i Norge, Sverige og Danmark har strejket siden 26. april, hvor forhandlingerne om nye overenskomster brød sammen.
Det har ført til over 4000 aflysninger af flyafgange, hvilket har berørt over 380.000 passagerer.
I Norge forhandler SAS sammen med samlet fire pilotforeninger, der repræsenterer piloterne i Skandinavien.
Ud over Norsk Flygerforbund er det pilotforeningen Parat fra Norge, Svensk Pilotförening og Dansk Pilotforening.
1409 piloter har strejket på grund af uenighed om blandt andet piloternes løn og bedre overblik over deres vagtplaner.
Piloterne vil have mere forudsigelighed, da hovedparten af piloterne i dag først kender deres arbejdstid, 14 dage før månedens vagtplan træder i kraft.
Piloterne har også ønsket mere i lønposen. Lønkravet skyldes, at de accepterede en lønnedgang i 2012, da SAS var i økonomiske problemer.
SAS har de seneste fire år leveret milliardoverskud, og det ønsker piloterne at få del af.
SAS har indtil videre afvist piloternes krav med henvisning til, at det vil ødelægge selskabets konkurrenceevne på markedet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie