Prisbevidste erhvervskunder presser TDC's indtjening
TDC har onsdag offentliggjort sit første regnskab, siden selskabet blev solgt og taget af børsen i juni. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
TDC har de seneste år haft faldende indtjening på virksomhedskunder, og tendensen er fortsat i 2018.
TDC har gennem flere år været presset af, at virksomhederne ikke længere vil betale så meget for telefoni og internet, og den tendens er fortsat i 2018.
Teleselskabets driftsoverskud faldt 1,4 procent til 2,01 milliarder kroner i andet kvartal. Det viser regnskabet, der er offentliggjort onsdag morgen.
Omsætningen er derimod stort set uændret på 5,1 milliarder kroner.
Regnskabet er det første af sin slags, siden teleselskabet tidligere i år blev solgt og taget af børsen.
TDC er nu ejet af et konsortium bestående af pensionskasserne ATP, PFA og PKA samt den australske investeringsbank Macquarie.
De nye ejere har valgt at fokusere på det danske marked fremover, og i juli frasolgte TDC sin norske forretningsdel til Telia.
TDC kan notere en positiv udvikling på det danske marked, hvor både omsætning og overskud er steget med omkring en procent i andet kvartal.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned