Problemer med at sejle under Femernbro

Stod Femernbroen færdig i dag, ville flere have problemer med at ramme den rigtige kurs. Det viser nye forsøg, skriver P4 Sjælland.

Forsøgene udføres i en skibssimulator hos Force Technology i Lyngby, og ifølge projektleder Jens Bay er der netop krav om, at sådanne tests skal laves af sømænd fra hele verden. I Lyngby er det derfor også sømænd fra Østeuropa og Asien, der står for forsøgene.

Sømændene er - for at gøre sejladsen så realistisk som muligt - booket gennem et almindeligt bureau, som om de skal ud at sejle med rigtige skibe.
Resultaterne af forsøgene skal ifølge P4 Sjælland bruges, når der skal tages stilling til, om der skal bygges en bro eller en tunnel mellem Danmark og Tyskland.
 

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Forsøg viser, at hvis Femernbroen stod færdig i dag, ville sømænd have problemer med at sejle under den.

Offentliggjort Sidst opdateret