Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll har vundet en gigantisk opgave i Rusland med en samlet kontrakt på otte milliarder kroner. Det skriver dagbladet Børsen.
Rambøll skal løse opgaven i et konsortium, hvor det danskledede konsortium får den ledende rolle i udviklingen af Pulkovo Lufthavn, der er Sankt Petersborgs største lufthavn.
Opgaven løses i offentligt, privat partnerskab, OPP, hvor private aktører står for udviklingen og driften i de næste 30 år. Rambøll skyder ikke selv penge i projektet.
Opgaverne omfatter byggeri af en ny terminalbygning, et hotel med forretningscenter og kontorer samt udvidelse af den eksisterende infrastruktur, så lufthavnen kan servicere 17 millioner passagerer årligt.
Allerede nu er 200 Rambøll-ansatte fra Danmark, Sverige, Rusland og Storbritannien i gang med den første fase af projektet, der giver Rambøll en omsætning på 200 millioner kroner frem til februar 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie