Dommen på fire måneders fængsel til en tidligere redaktør, der anbefalede aktier og samtidig handlede i dem, skal videre til Højesteret. Det mener mandens forsvarer, Anders Nemeth, der nu vil gå til Procesbevillingsnævnet med sagen.
Både byret og landsret er nået frem til enslydende kendelser i sagen. Dermed skal der særlig godkendelse til for at få sagen for den højeste ret.
- Vi forventer at få det afklaret inden for et par måneder, siger Anders Nemeth.
Han mener, at der er flere forhold, som taler for en prøvelse i Højesteret.
- Dels er det den første dom af sin art, dels var der uenighed i landsretten, siger Anders Nemeth.
En af de seks dommerstemmer i Østre Landsret var klar til at følge forsvareren.
Stridens kerne er en paragraf i værdipapirhandelsloven om, at man skal give fyldestgørende information, hvis man ejer aktier i de selskaber, som man giver rosende omtale.
Her er spørgsmålet, om det er nok at angive ejerskabet af aktier i selskabet eller om man skal fremlægge en mere fyldestgørende beskrivelse af ejerforholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned