Flere store rederier som Hapaq-Lloyd og det Hong Kong-baserede OOCL har indstillet sejladserne til Tokyo og Yokohama.
Rederierne frygter potentielle skader på besætning og skibe på grund af ulykken på det japanske atomkraftværk Fukushima. Det skriver nyhedsportalen maritimedanmark.dk.
Den danske rederigigant A.P. Møller-Mærsk, der har doneret gratis transport af nødhjælp til ofrene for naturkatastrofen fra hele verden, sejler fortsat til de to japanske havne.
Pressechef i A.P. Møller-Mærsk Michael Storgaard siger, at situationen i Japan vurderes løbende.
- Så længe, det er sikkert at anløbe disse havne, gør vi det. Men vi er i kontakt med relevante nationale og internationale myndigheder og organisationer for løbende at vurdere situationen, siger Michael Storgaard.
Flere kinesiske havne er ifølge den maritime nyhedsportal begyndt at skanne skibe, der har anløbet japanske havne, for radioaktivitet. Det sker efter, at der i sidste uge blev konstateret forhøjet stråling om bord på et containerskib fra det japanske rederi Mitsui OSK Lines.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie