Roerne sidder solidt i lokal muld

Fredag blev de sidste sukkerroer kørt til fabrikken i Nykøbing. Mandag ruller de sidste ind på fabrikken i Nakskov. Dermed er årets kampagne på Nordic Sugars fabrikker færdig om få dage.

Men noget punktum for sukkerroerne her i landsdelen er der bestemt ikke tale om. Tværtimod. Faktisk er udsigterne for den traditionsrige afgrøde lige nu bedre end i adskillige år. Roerne sidder solidt.

- Jeg synes, stemningen blandt dyrkerne er vendt efter nogle svære år, hvor der var en del knurren og utilfredshed og problemer af forskellig slags. Nu synes jeg, indstillingen er positiv. Og det har vi et fælles ansvar og en fælles opgave i at holde fast i - Nordic Sugar og vi dyrkere, fastslår Troels Frandsen, Vantore, formand for Danske Sukkerroedyrkere.

Ingen selvfølge

Han har netop sendt sine sidste roer af sted og kan som de fleste af sine medlemmer glæde sig over en kampagne med et absolut fornuftigt resultat. Trods udfordringer undervejs.

- Men god stemning er ingen selvfølge. Og selv om dyrkerne virkelig er engagerede i sukkerroerne, skal det også give et fornuftigt afkast. Vi er i en situation med stigende omkostninger på en række områder som gødning, kemikalier, brændstof, lønninger og så videre. Og den udvikling går næppe over lige med det samme. Samtidig ser vi så lige nu også stigende priser på sukkermarkedet. Og priserne på alternative afgrøder i forhold til sukkerroerne stiger også. Samlet betyder det selvfølgelig, at vi skal have mere for roerne, når vi nu skal til at diskutere vilkårene for 2023, fastslår Troels Frandsen.

Vilkårene for 2022 er aftalt. Og for den kommende kampagne står det også fast, at roearealet - cirka 75 procent af de danske roer kommer fra Lolland-Falster - er uændret i forhold til den kampagne, som lige nu synger på sidste vers.

Antallet af dyrkere - medlemmer af foreningen - ligger også uændret omkring 780.

Nordic Sugar har fået aftaler om den ønskede roemængde i hus. Uændret kan altså bestemt oversættes med positivt. For sådan så perspektiverne altså ikke nødvendigvis ud for et par kampagner siden.

En sport

- Landmændene vil gerne sukkerroerne. Det kan vi se. For mange dyrkere er der jo også en udfordring og en sport i hele tiden at forsøge at gøre det bedre, mere effektivt og med bedre resultater. Og med fortsat lyst til at investere, opbakning til forsøg og forædling. Den indstilling er det vigtigt at stimulere. For helt overordnet er det afgørende, at vi som sukkerroedyrkere hele tiden udvikler os, så vi er konkurrencedygtige også internationalt, siger Troels Frandsen.

- Engagementet skal også styrkes ved, at vi fortsat har økonomiske incitamenter til mere renhed, højere sukkerprocent og så videre, tilføjer han.

Sukkerroerne gør så at sige også selv noget for at fastholde popularitet hos landmændene. Igen i år har sukkerroerne nemlig vist sig som "overlevere". Med såtid omkring 1. april sidste år og 1. februar lige forude har "roe-året været på 10 måneder. Omskiftelige måneder.

I april blev det koldt. Det kneb med spiringen, og der var bange anelser hos mange dyrkere. Efterfølgende blev betingelserne fine. Men her ved jul og nytår kom der så problemer med hård frost og efterfølgende varmegrader. Roer fra bunden og kanterne af de Toptex-dækkede kuler måtte kasseres.

Men samlet har kampagnen bestemt været ok. Endelige tal er der ikke endnu. Men årets udbytte bliver cirka på niveau med sidste års på 13,8 tons sukker per hektar.

Alt i alt - med sukkerprocent, renhed et cetera - ligger facit omkring gennemsnittet for de seneste fem år.

- Sukkerroerne har en evne til at udnytte de gode betingelser, når de er der. Og der er måneder til at rette op på eventuelle dårlige vækstperioder. Det gør sukkerroerne til den robuste afgrøde, forklarer Troels Frandsen.

- "Bumpet" ved juletid kan vi lære af. Og det gør vi, tilføjer han.

Tak for forståelse

Traditionelt er kampagnen og transporten til fabrikkerne i Nakskov og Nykøbing også tiden for de store køretøjer på landsdelens veje. Omkring 90 procent af roerne køres nu af vognmænd og Nordic Sugar.

- Men lige meget hvem der står for kørslen, ved vi godt, at transporterne fylder på vores lokale veje. Jeg vil gerne på dyrkernes vegne sige tak, fordi man viser forståelse også for den del af sukkerroe-dyrkningen og driften af fabrikkerne i vores landsdel, siger Troels Frandsen.

En produktion, som han altså bestemt mener har en fremtid. Også selv om det ikke helt skulle blive "det hvide guld" igen.

- Dyrkerne er der. Og nu er der gasforsyning på vej til fabrikkerne. Vi kan godt tillade os at være optimistiske, mener roe-formanden.