Danmarks største kyllingeproducent, Rose Poultry, lukker sit slagteri i Padborg. Det betyder, at de omkring 80 ansatte i produktionen og administrationen nu må se sig om efter nyt job, oplyser virksomheden.
Beslutningen om at lukke produktionen ned skyldes ifølge virksomhedens administrerende direktør Olli Antniemi, at slagteriet i de senere år har haft svært ved at skaffe kyllinger til slagteriet.
Det skyldes, at mange af deres producenter er lukket eller har valgt at flytte produktionen til udlandet.
- Vi beklager meget denne her situation. Men der er ganske enkelt ikke kyllinger nok på markedet til at opretholde alle vore tre slagterier, siger Olli Antniemi, i en pressemeddelelse.
- Hvor vi tidligere årligt slagtede 75 millioner kyllinger, er tallet nu nede på 63 millioner, tilføjer han.
De 18 ansatte på slagteriets pakkeri bliver ikke berørt af lukningen. Derudover øger Rose kapaciteten på slagterierne i Vinderup og Skovsgård.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie