Få handler, lange salgstider og problemer med långivning - boligmarkedet på Lolland-Falster er under stadigt hårdere pres. Især på Lolland står det slemt til. Nye tal fra Realkreditforeningen viser, at der her sker flest tvangsauktioner og størst prisfald i forhold til resten af landet.
- Lange salgstider, mange tvangsauktioner og prisfald kendetegner et krisepræget boligmarked, siger Realkreditforeningens direktør Karsten Beltoft.
De nye kommunetal for tvangsauktioner i 2011 viser, at Lolland havde 0,89 tvangsauktioner per 100 villaer - landsgennemsnittet er 0,21.
Salgstiden på Lolland nåede 330 dage og prisfaldet næsten 27 procent fra tredje kvartal 2010 til samme kvartal 2011.
Guldborgsund er nummer to på listen over kommuner med mange tvangsauktioner. Her er andelen af hver 100 villaer 0,52.
Mens uvisheden på boligmarkedet øges, ser det ud til, at stadigt flere af landsdelens boligejere søger sikkerhed. De nye 3,5 procents lån er nemlig stærkt efterspurgte, oplyser Nykredit i Nykøbing.
- Boligejerne, også flekslånere, går efter tryghed, siger centerdirektør Bendt Pyndt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned