Det internationale salg af luksusvarer er i fremdrift i en sådan grad, at det er tilbage på højdepunktet i 2007.
Hvor finanskrisen de seneste år har fået forbrugerne til at holde igen, hvad angår de dyre varer, så viser en ny rapport fra den internationale konsulentvirksomhed Bain & Co., at tendensen er vendt. Det skriver Berlingske Nyhedsmagasin.
Rapporten, der er lavet i samarbejde med de italienske luksusproducenters brancheorganisation Altagamma, peger på, at globale salg af luksusvarer står til at stige 10 procent i 2010.
Dermed er nedgangen, der satte ind med finanskrisen og betød et salgsdyk på otte procent i 2009, opvejet, og med et anslået samlet salg på 168 milliarder euro i 2010 nærmer luksusindustrien sig sit hidtidige højdepunkt fra 2007.
Rapporten spår desuden, at luksussalget vil fortsætte væksten med en salgsfremgang på op mod fem procent i 2011, og salget af dyre biler, modetøj og accessories har dermed vist sig at være upåvirket af krisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned