SAS endnu engang idømt kartelbøde på 70 millioner euro
En gammel kartelsag i luftfartsbranchen er blevet genoptaget. Det koster SAS 70 millioner euro.
Luftfartsselskabet SAS er af EU-Kommissionen blevet idømt en bøde på 70,2 millioner euro - svarende til 520 millioner kroner - i en større kartelsag om fragtpriser.
Det er anden gang, at selskabet bliver idømt bøden. Allerede i 2010 nåede kommissionen frem til samme konklusion, men afgørelsen blev anket og omstødt af EU-Domstolen på grund af en procedurefejl.
Nu har EU-Kommissionen imidlertid behandlet sagen igen og er nået frem til præcis samme konklusion: At SAS i lighed med 10 andre selskaber handlede i strid med konkurrencereglerne.
Konkurrencekommissær Margrethe Vestager siger i en pressemeddelelse om afgørelsen:
- Millioner af virksomheder afhænger af luftfragttjenester, der bruges til transport af mere end 20 procent af hele EU's import og næsten 30 procent af EU's eksport.
- Kommissionen kan ikke acceptere, at man samarbejder om et kartel i stedet for at konkurrere om at tilbyde kunderne bedre tjenester.
- Dagens afgørelse sikrer, at virksomheder, der deltog i luftfragtskartellet, pålægges sanktioner for deres adfærd, siger hun i en pressemeddelelse.
Lægger man alle bøderne sammen, er der tale om et beløb på knap 800 millioner euro.
De ulovlige prisaftaler virkede i periode fra december 1999 til februar 2006 og lagde et aftalt niveau for brændstof- og sikkerhedstillæg.
SAS oplyste allerede i sidste uge, at man er blevet mødt af krav i en række civile søgsmål i Storbritannien, Holland og Norge.
De relaterer sig alle til kartelsagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned