De danske, svenske og norske piloter i SAS er parate til at gå 17 procent ned i løn og pension. Det vil samlet give SAS 400 millioner kroner ekstra i besparelser.
Det oplyser formanden for Dansk Pilotforening, Mogens Holgaard.
Ledelsen i SAS forhandlede med fagforeninger onsdag aften og nat. Og den endelige spareplan vil formentlig blive meldt ud på et pressemøde torsdag formiddag.
Mogens Holgaard oplyser, at lægger man tidligere besparelser på pilotsiden i forbindelse med lanceringen af spareplanen Core SAS fra februar i år sammen med de 400 millioner kroner, udgør piloternes tilbudte effektiviseringer nu knap en milliard kroner. Det svarer til cirka 30 procents besparelser på de samlede pilotudgifter.
At piloterne er parate til at skære endnu dybere i lønninger og pensionsindbetalinger skyldes den krise, som SAS befinder sig i.
- Besparelser i pilotudgifterne, som udgør cirka 10 procent af selskabets omkostninger, kan ikke alene skabe et konkurrencedygtigt SAS. Dertil kræves solidariske besparelser i alle segmenter, påpeger Mogens Holgaard i en kommentar til spareforhandlingerne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned