SAS sætter passagerrekord for juli
SAS satte passagerrekord i juli, hvor passagerantallet blev øget til knap 2,6 millioner. Foto: Paul Hanna/arkiv/Reuters
Paul Hanna/arkiv/Reuters
Knap 2,6 millioner mennesker rejste med SAS i juli. Det er to procent flere end samme periode sidste år.
Luftfartsselskabet SAS satte passagerrekord for juli.
Knap 2,6 millioner passagerer rejste med SAS i juli. Det godt to procent flere end samme periode sidste år.
Det viser en opgørelse over trafiktallene fra SAS på selskabets hjemmeside.
Der var især fremgang i flyvninger i Europa og Skandinavien, mens indenrigsflyvninger også havde en lille fremgang. De lange distancer gik dog tilbage.
De europæiske og skandinaviske flyvninger steg fire procent i juli.
Den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, viste, at SAS tjente mere for hver kilometer, passagerne tilbagelagde i SAS' flysæder.
Den valutajusterede yield viste en stigning på to procent i forhold til samme periode sidste år.
Den indsatte kapacitet blev øget med tre procent, hvilket medvirkede til et fald i udnyttelsen af sædekapaciteten.
Den såkaldte load factor, der dækker over, hvor mange af sæderne der var besat, faldt lige under et procentpoint til 85,6 procent.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned