Skatteministeriet siger farvel til omkring 100 ledere og medarbejdere på landsplan.
- Vi har i lang tid bestræbt os på at klare os med de ressourcer, som vi har i koncernen, men nu går den ikke længere. Derfor har vi desværre set os nødsaget til at sætte gang i en proces, hvor i størrelsesordenen 100 ansatte vil blive afskediget, siger departementschef Peter Loft.
Han understreger, at der ikke er tale om en spareøvelse.
- Vi bruger pengene på at hyre andre kompetencer. Der er således tale om en ledelsesmæssig prioritering, der sætter os i stand til at følge med udviklingen, siger Peter Loft.
I løbet af det næste års tid står Skatteministeriet eksempelvis over for at skulle færdigudvikle og implementere tre store it-systemer.
Derfor er ministeriet ifølge departementschefen presset til at ansætte medarbejdere med kompetencer, som der ikke er nok af i Skatteministeriet i dag.
Afskedigelserne vil blive meldt ud i begyndelsen af april.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie